Lykke Friis og Søren Pind
Verden af i dag - Trump, Merkel og Brexit
Hvor kritisk er den internationale situation egentlig, og hvilke konsekvenser vil udviklingen få for Danmark? Hvad betyder det f.eks., hvis Donald Trump får endnu en periode i det vide hus, eller hvis briterne ryger ud af EU uden en aftale, og hvis Angela Merkel går af i Tyskland? Det giver de to tidligere ministerkolleger, Søren Pind og Lykke Friis deres svar på, i en denne tour de force af kløgt, indsigt og humor. Foredraget trækker bl.a. på internationale oplevelser fra ministertiden, og der vil trods alvoren også være plads til skæve smil og gode grin.
Frie ord
Dette fordrag tager udgangspunkt i Søren Pinds bog "Frie ord" (2019). I foredraget fortæller Søren Pind derfor om sine egne oplevelser i dansk politik igennem 30 år. Udover de personlige fortællinger vil han også give en dybdegående analyse af dansk politiks udvikling siden 1970'erne og hvilke begivenheder, den har undergået. I får et indblik i, hvordan skelsættende begivenheder som murrens fald, terrorangrebet d. 11. september 2001 og nutidens migrationsproblemer har både formet og stadig former dansk politik.
Dansk politik
I dette foredrag tager Søren Pind os med bag kulisserne og ind i motorrummet på dansk politik. Med skarpe betragtninger og morsomme anekdoter fra sit virke i dansk ungdomspolitik, senere på Københavns Rådhus, sidenhen Folketinget og regeringslokalerne samt det internationale politiske samfund, løfter Søren Pind sløret for de drivkræfter, alliancer og fejder som styrer dansk politik og lovgivning. Foredraget giver udover et grundigt indblik i politik også rigelig til smilebåndet og eftertanke. Gå ikke glip af dette foredrag, hvor Søren Pind leverer et kontant syn på venner og fjender i dansk politik – og en sorgfuld kærlighedserklæring til folkestyret.
Anekdoter og opbyggelige fortællinger fra 30 års virke for Danmark
Efter mere end 30 år i dansk politik kan Søren Pind om nogen berette om livets gang på de bonede gulve i magtens korridorer. I dette foredrag åbner Søren Pind råt for usødet op for anekdoterne og betragtningerne fra et langt liv i politik. Med sine vanlige skarpe betragtninger og humor tager Søren deltagerne med på en rejse gennem 30 års politik og dets farverige landskab af personligheder og begivenheder.
Disruption - hvordan dannelse og lederskab kan bringe os videre
Hastighed og modernitet er nøgleord i tiden. Men hvad nu, hvis svaret er langsomhed og glemte vaner og ritualer? Hvorfor udvisker vi grænserne mellem det personlige og upersonlige, arbejdsliv og fritid – hvorfor hærger stressepidemien verdens lykkeligste samfund? Og hvad er svaret på algoritmer, kunstig intelligens og digitalisering? Som tidligere medlem af regeringens disruptionråd, deltager på internationale konferencer og tidl. minister for uddannelse og forskning er det Søren Pinds konklusion, at vi har glemt meget, der kan være nyttige svar på fremtidens udfordringer: maskiner er værktøjer. Ikke løsninger. Vi skal genopfinde menneskets rammefortælling. Og det kan kun vi selv gøre. I fællesskab.
Kontakt & booking
Har du lyst til at høre mere?
Forespørg på Søren Pind nemt og hurtigt og få svar hurtigst muligt!
Du kan også kontakte os på 35 12 12 99 for booking eller [email protected]